A:D Kinesiolog Klinikken

Læs mere om min klinik og de faglige aktiviteter, jeg afholder og deltager i

 

A:D Kinesiolog har til huse i et roligt villakvarter på Toftebakken med en fantastisk udsigt over Silkeborg Sø dal, Funder Å dal og Silkeborg by, hvor jeg som Registreret Alternativ Behandler har modtaget klienter siden 2017. Selve klinikken ligger i underetagen af mit hus (med separat indgang og toilet) og har vindue ud til en ugenert baghave.

Jeg har for nylig påbegyndt en mindre renovering, således at klinikken i løbet af det kommende år vil få adgang til eget køkken med forfriskelser i form af kaffe, te og vand. Desuden vil der på sigt blive adgang til et tilstødende stort, lyst rum, hvor der vil være evt. venteplads, og hvor al min litteratur i form af fag-, lærebøger, inspirationsbrochurer mm. vil blive samlet. Dette rum håber jeg samtidig vil danne rammen om en række løbende faglige aktiviteter og tilbud, både for patienter og andre behandlere.

Klienter med PTSD søges til specialeopgave

Har du fået diagnosen PTSD og har måske allerede været igennem et eller flere traditionelle behandlingsforløb uden et tilfredsstillende resultat?

Jeg er i øjeblikket ved at tage overbygningsuddannelsen DK-Kinesiolog®, som er en beskyttet titel inden for rammerne af medlemsorganisationen Danske Kinesiologer. Ud over endnu mere behandlererfaring og -viden i form af bl.a. flere undervisningstimer og praktisk træning inden for faget, giver uddannelsen mig mulighed for fordybelse og dygtiggørelse inden for en bestemt gren af kinesiologien, hvor jeg har valgt at fokusere på indlæring og hjernen – herunder hjernens frie funktion uden stress, trauma, mm.
I forbindelse med denne uddannelse og min afsluttende eksamen, søger jeg til udfærdigelsen af min specialeopgave på sigt i alt 5 patienter med diagnosen PTSD.

Har du diagnosen PTSD og kunne du tænke dig at medvirke i et forløb med gratis behandlinger i form af Kinesiologi og Deep Peat, samt tilhørende interviews og spørgeskemaer til brug i opgaven (din anonymitet bevares naturligvis i selve opgaven), ville det derfor glæde mig at høre fra dig.

Et mødested for faglig udveksling, læring og samvær om fremtidens alternative behandling

Idag har jeg en lille klinik, hvor jeg tilbyder Kinesiologi Kinergetics, Tankefeltterapi, Deep peat, Regression, samt vejledning i kost og kosttilskud gennem testning og viden. Jeg arbejder desuden på at få et kliniksted, hvor andre behandlere er velkomne. På nuværende tidspunkt kommer bl.a. Kiromantiker Anne Marie Danefeldt her ca. en gang om måneden, hvor tider kan bestilledes ved Anne Marie, og hvor der kan holdes foredrag og info, men også hvor der vil blive tilbudt kurser.
 
Indtil videre inviterer jeg dig til at følge med i disse aktiviteter på Facebook, hvor jeg vil informere og annoncere løbende.

 

Mere detaljeret tekst om mine faglige aktiviteter er desuden under udarbejdelse og kommer snarest!

Besøg klinikken

Toftebakken 7,
8600 Silkeborg

Ring eller skriv